I februar udgav UiPath den anden pre-release af deres 2020 version.
Vi vil i dette blogindlæg gennemgå de nyheder vi finder relevante og interessante. Hvis man ønsker at teste de nye versioner, kan Community Edition downloades fra UiPath https://www.uipath.com/.
Preview 2 (2020.2.0-beta.108)
Ud over de nye funktioner, som er nævnt nedenfor, er fejlen 699 blevet rettet.
Governance
I Studio og Studio X kan man til en vis grad, regulere, hvilke funktioner, som kan bruges og man kan dermed styre udviklingen. Dette gøres ved at oprette en fil af typen ".config", f.eks. ”uipath.policies.config", som efterfølgende gemmes lokalt eller centralt.
Man kan blandt andet styre funktioner som disse;
- Man kan vælge at benytte Studio eller Studio X. Man kan også benytte begge.
- Begrænse, hvilke pakker der kan installeres.
- Styre hvilke udviklingsstandarder, der skal bruges.
- Man kan deaktiverer muligheden for at sende feedback
Læs her, for at få mere information.
Execution Trial
Man har nu mulighed for at spore, hvilke aktiviteter der er aktive.

Studio X
I forventningen om at gøre konstruktionen af automatiseringer lettere, har Studio X fået nye skabeloner.
Nye skabeloner

Nye scenarier

Fejlsøgning
Studio X er designet til at bygge automatiseringer nemt og hurtigt. Derfor har der indtil nu, ikke være mulighed for en fejlsøgning. I den kommende version introduceres " Run to this Activity ", hvilket betyder, at udførelsen på den valgte aktivitet er sat på pause. Dette giver mulighed for at kontrollere filer og applikationers tilstande, inden man fuldføre aktiviteten.
Studio X-træning
Hvis man ønsker at lære mere om Studio X, anbefaler jeg UiPath Academy.
Agent Desktop
Agent Desktop er det nye panel til at administrere sine " Attended " automatiseringer. Ud over at se de processer, som robotten har indlæst, kan du også se, hvilke processer der er i gang.

Man kan oprette tidsplaner, som påminder om processer som skal startes.


Robot.js
Et nyt javascript bibliotek, gør det muligt at lancere robotter direkte fra applikationen. Det betyder, at man kan opstarte robotter lige meget, hvilken arbejdssituation man måtte befinde sig i. Bemærk, at det vil påvirke RPA som en ikke-invasiv teknologi og man bør derfor overveje det grundigt inden det indføres.
UI Automation activities
Det er nu muligt at gøre brug af selektorer, der er ufølsomme over for store og små bogstaver.
Der er aktiviteter, der kan køre hele arbejdsdagen og dermed skabe betingelser for ”long running workflows”.
Der er blevet indført bedre og "mere intelligente" OCR-aktiviteter.
Orchestrator
Orchestrator introducerer nye mapper, som kan styre de ressourcer, som er tilknyttet en " tenant". Dette skaber bedre kontrol over automatiseringer.
"Task" er en forudsætning for menneske-robot interaktion (human-in-the-loop interaktion). Funktionaliteten er forbedret, så en "task" nu kan tildeles en person direkte fra formularen. Man kan også fortsætte til den næste "task" direkte fra formularen.
