Oatly globaliserede deres interne kommunikation

Med et nyt Omnia intranet har Oatly fået skabt en global platform til intern kommunikation, der kan bruges i hele deres verdensomspændende organisation. Oatly's nye løsning støtter medarbejdernes daglige arbejde og hjælper med at give et større indblik i, hvad der foregår på tværs af organisationen. Den nye platform muliggør også kommunikation på tværs af organisationens landegrænser og styrker det internationale samarbejde.

”Med Omnia har vi for første gang kunne skabe en fælles, dynamisk, brugervenlig og global platform til intern kommunikation. Gennem vores nye digitale arbejdsplads kan brugerne få adgang til vores e-learning-system, Teams, Office 365 og andre værktøjer, der i kombination med Omnia bidrager til at øge det interne samarbejde på verdensplan,” siger Johanna Wahlberg, kommunikationsmedarbejder hos Oatly AB.

Et tiltalende intranet

Oatly blev grundlagt i 1990'erne af forskere fra Lunds Universitet. Disse forskere opdagede, at naturlige enzymer kunne omdanne fibrene i havre til næringsrig flydende føde. Oatly har patent på metoden til produktionen af de havre-baserede fødevare og udbyder i dag et bredt sortiment af produkter lige fra havredrikke, til havreyoghurt og is. Oatlys globale hovedkontor og produktion ligger i Sverige, men er placeret med flere kontorer og fabrikker i næsten 30 lande i Europa, Asien, Nordamerika og Australien.

Frem til december 2019 anvendte Oatly et ældre Sharepoint-baseret intranet hvor tilgængelighed, funktionalitet og muligheden for interaktion var begrænset for brugerne. Behovet for at modernisere løsningen var stor og med det nye intranet ønskede Oatly at skabe en transparent og engagerende intern kommunikation for hele organisationen.

”Der var kun meget få medarbejdere i Sverige og Tyskland, som anvendte det gamle intranet. Systemet var hverken brugervenligt, attraktivt eller indholdsmæssigt målrettet til brugerne og blev derfor ikke benyttet. Vi havde derudover brug for at matche vores interne kommunikation med vores eksterne og forbinde hele organisationen gennem en fælles global platform. Precio Fishbone tilbød en Omnia baseret intranetplatform, der indholdte en fleksibel løsning som passede perfekt til vores behov”, forklarer Johanna og tilføjer:

"Precio Fishbones konsulenter udviste en stærk vilje til at videreudvikle platformen. De var også meget kunde og løsningsorienteret, som gjorde at vi følte os trygge og havde tillid til dem gennem hele projektet. Vi følte samtidigt at Precio Fishbone var lydhøre over for vores ideer til forbedringer og tog med i deres roadmap overvejelser om nogle af idéerne kunne gavne andre kunder i fremtiden”.

Projektet startede i slutningen af 2018 og har inkluderet et specielt Oatly design- og informationsstruktur. I december 2019 blev det nye ”Oatnet” lanceret i Europa og Asien og i begyndelsen af 2020 blev det også lanceret i USA. Intranettet er nu tilgængeligt for alle enheder og lande, hvor Oatly opererer.

Kulturel kommunikation er til rådighed for alle

”Efter at vi har fået det nye intranet på plads, kan vi få gang i en mere inkluderende og kulturbærende intern kommunikation i organisationen. Alle medarbejder kan nu samtidigt få adgang til de samme informationer, bidrage, kommentere og dele information til alle enheder og landegrænser. Med Omnia's smarte funktioner til at målrette indhold, bliver oplysningerne for den enkelte medarbejder meget mere relevante ”, påpeger Johanna.

En stor del af Oatly's medarbejdere har en mobil arbejdsdag. For disse medarbejder er det vigtigt at de også har adgang til intranettets informationer og kan tage del i diskussioner via mobilen.

"Omnias responsive design og mobilapp gør det nemt at holde sig ajour med indhold, der både er good to know og nice to know, uanset hvor du er. Derudover giver platformen mulighed for at opfylde forskellige behov i organisationen, for eksempel til den store andel af medarbejdere, der ikke arbejder ved en computer", fortæller Johanna.