Globalt analysefirma får ny digital arbejdsplads baseret på Omnia
Sammen med en projektgruppe på tre personer har Precio Fishbone lanceret en helt ny digital arbejdsplads for et verdensomspændende analysefirma
På bare seks uger konfigurerede vi en løsning, som i december 2019 blev lanceret i Frankrig, Canada og USA for 4500 brugere. Dette kunne kun lade sig gøre, fordi vi baserede løsningen på Omnia og derved kunne skabe en fuld færdig løsning på rekordtid med brug af de mange standard features som allerede findes i Omnia.
Løsningen erstatter en lang række decentrale løsninger og knopskydninger og har været en vigtig brik i at få konsolideret den interne kommunikation og samarbejde. Senere skal løsningen lanceres globalt i op i mod 80 lande.
Den nye digitale arbejdsplads har en struktur og fleksibel informationsarkitektur, der både gør det muligt for hvert land at have deres eget lokale indhold og indstillinger og samtidig genbruge det globale indhold, som er fælles for alle lande. Desuden kombinerer løsningen indhold i form af nyheder, events, indholdssider og dokumenter, så det bliver let at finde indhold på tværs af divisioner og serviceområder.
Omnia understøtter et distribueret redaktørkorps, og på grund af brugervenligheden har det været nemt at uddanne redaktører i de enkelte lande og få dem til at bidrage med indhold i den korte implementeringsproces.
Løsningen bruges også som intern jobportal for de ca. 17.000 ansatte globalt og er et vigtigt værktøj for HR, som kan skabe karriereveje internt på tværs af serviceområder og landegrænser.
Løsningen er blevet rigtig godt modtaget og har fået god feedback fra de medarbejdere, som allerede bruger den i dag samt de redaktører, som arbejder med indholdet til daglig.
Vi ser frem til lancering i de øvrige lande i løbet af 2020 og det fortsatte gode samarbejde.