Hvordan er det at være medarbejder i Precio Fishbone?

Er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i Precio Fishbone? Niels Skou Olsen er Cloud Consultant og fortæller her om, hvordan han oplever det at være medarbejder.

Hvilke forventninger havde du, før du startede i Precio Fishbone?

”Jeg startede for omkring 2,5 år siden. På det tidspunkt var det et rimeligt nystartet firma som kun havde været igang i et års tid. Jeg kom fra en stor virksomhed, hvor der var meget bureaukrati. I en mindre virksomhed som Precio Fishbone Danmark er der langt flere muligheder for at vælge speciale og man kan derfor hjælpe til på flere forskellige områder. Jeg synes først og fremmest, at Precio Fishbones intranetprodukt Omnia så ret spændendende ud. Dertil kom jeg hurtigt til også at sidde med UiPath, Robotic Process Automation, hvor jeg arbejder med robotudvikling”.

Har du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og er du glad for dine arbejdsopgaver?

”Kort sagt ja. Jeg synes hele tiden, at jeg udvikler mig fagligt og personligt. Mine arbejdsopgaver er meget varierende og selvom, at det overordnet er det samme område jeg sidder med, er der altid nye udfordringer i projekterne, som skal løses”.

Hvilke projekter arbejder du på?

”Jeg arbejder med support og drift, og vedligeholdelse af vores Premium Support kunder. Det vil sige alle vores kunder, som har tegnet en supportaftale. Jeg arbejder meget varieret og sidder med omkring 12-15 kunder på Omnia. I forhold til Robotic Process Automation arbejder jeg på én kunde, med en håndfuld af forskellige processer, og med drift og vedligeholdelse. Jeg synes, at det med at opbygge noget nyt er utroligt spændende. Om det så er et nyt intranet, andre udviklingsopgaver eller noget helt andet. Det er det, som gør projekterne virkelig interessante”.

Hvordan samarbejder I?

”Jeg synes, vi har et rigtig godt samarbejde. Alle er altid er klar til at smide, hvad de har i hænderne for at hjælpe, hvis der er nogen, som har brug for det. Jeg synes også vi er gode til at aflaste hinanden, hvis der er nogen, som er overbelastet med arbejde. Så ja, jeg synes bestemt vi har et stærkt samarbejde”.

Hvordan er fællesskabet i Precio Fishbone?

”Jeg har nogle virkelig gode kollegaer. Vi har det godt med hinanden og har det altid sjovt, når vi alle er samlet. Jeg tror, det har stor betydning, at vi ikke er så mange. I forhold til en større virksomhed med måske 50 medarbejdere, sidder vi 11 og har derfor et tæt fælleskab med både hjemme- og nørdesnak”.

Hvad er det bedste ved at arbejde i Precio Fishbone?

”Precio Fishbone Danmark, er en lille og dynamisk virksomhed. Jeg kommer fra en stor virksomhed, hvor der f.eks. har været rigtigt meget bureaukrati. I Precio Fishbone er virksomhedsstrukturen meget mere fleksibel og du har én leder, som du henvender dig til, istedet for at have 10 forskellige mellemledere. Generelt for både Precio Fishbone, både i Sverige og Danmark oplever jeg at alle er rigtig gode kollegaer, og vi har alle et godt samarbejde. Det er ret tydeligt, at det er meget dygtige mennesker man har med at gøre, som kan udvikle osv. Uanset hvad man laver, så er alle utroligt dygtige til deres arbejde”.